MADEIRA 2023
Madeira og Hotel Baia Azul igen. Efter den fine tur i 2020 satsede vi på samme hotel igen i 2023. Desværre levede madstandarden ikke helt op til den forrige tur.
Krisen har måske sat sine spor. Også på Madeira er alt blevet noget dyrere. Vi havde kun ophold med morgenmad, så det var frit for at finde maden ude i byen. Og det gik ganske fint - alt i alt udmærket mad alle steder.
Og vejret var fint. Over 20 grader om dagen - lige til en tur eller flere i poolen. Om aftenen var det lidt køligere - det blæste en del. Så var det bare med en let trøje og så gik det alligevel.
Og som et lille kuriosum. På vores bustur til det vilde vesten står der pludselig en solbrilleklædt fyr foran mig og spørger om ikke jeg kommer fra Lindholm?? Jo da, men først da jeg spørger om hans navn og især lægger solbrillerne, kan jeg tydeligt genkende Keld Bentzen oppe fra Østermarksvej.
Godt nok 3 år yngre end mig, men den gang legede vi alle ude på gaden og især på Østermarksvej, hvor der ikke kom særligt meget trafik igennem. Vejen endte ved nogle marker/frugtplantage og ikke som nu, hvor området er fuldt udbygget med boligblokke og villakvarterer.