MADEIRA 2020
Madeira er portugisisk og Ronaldos fødeø.
En uge på Hotel Baia Azul (betyder Blå Bugt) er ikke for meget og et sted vi varmt kan anbefale til andre også. Hotellet ligger ved Lidoen i øens hovedstad Funchal. Byen synes ikke så stor, men der bor alligevel omkring 150.000 ud af øens 261.000 indbyggere.
I stedet for at leje en bil tog vi med på et par af Århus Charters guidede ture. Og guiderne var faktisk rigtigt dygtige og meget seriøse omkring deres arbejde - meget information blev givet videre på en rar måde - ikke for meget, ikke for lidt.