TOSCANA 2017
I stedet for at køre hele vejen til Italien valgte vi at flyve til Firenze og derfra leje en bil for at komme videre rundt i Toscana-området.
Først fem dage i Firence (mindst to dage for meget) og derefter med bil til Castiglioncelle ved Middelhavet. Hotellet ser fint ud på papiret, men virkeligheden matchede desværre ikke helt. Her fra kørte vi et par ture til bl.a. Lucca, Pisa og Livorno.
Efterfølgende gik turen videre til Hotel Montaperti - et dejligt hotel ude på landet i Casanova Pansarine - ikke så langt fra Siena.
Hotellet serverede en udmærket morgenmadsbuffét og på tagterrassen fik vi den største steak, vi nogensinde har set.
Efter nogle varme dage ved poolen gik turen tilbage til Firenze og flyet hjem til lille Danmark. Vi skal helt sikkert til Italien igen.